From: Anne Grethe Pind <grethe@galleripind.dk>
Subject: Kunne du tænke dig at få indsigter gennem malerier?

Kunne du tænke dig at få indsigter gennem malerier?


m053

 

Malerier kan give dig indsigter 




Jeg fik en stærk besked i 2006


Billede 1 

Jeg sad på Argentinas sydspids med kun is og sne omkring mig. Der var helt tyst. Stilheden kun afbrudt af kælvende bræer.

Helt uventet og pludseligt kom en stærk besked til mig, mens jeg sad dér. En kraftig indre stemme sagde til mig:
`Du skal flytte fra dit hus i Svendborg til en bolig i nærheden af København for at være til stede for dine børnebørn. De vil få brug for dig´.
Det føltes som en energibølge, der løb gennem min krop, og jeg fik kuldegysninger. Beskeden føltes overvældende. Jeg fattede slet ikke, hvorfor jeg fik beskeden, og jeg havde meget svært ved at tage den alvorligt og overgive mig til den.

Min intuition havde ganske vist hidtil givet mig mange gode råd i mit liv. Både dengang jeg valgte `ånd før teknik´ ved at tage et halvt år på Askov Højskole, inden jeg begyndte at læse til kemiingeniør, og dengang jeg som nyudklækket kemiingeniør valgte at træde ind i it-branchen på et tidspunkt, hvor endnu kun meget få vidste, hvad it var. Jeg blev pioner på området. På samme måde, da jeg sagde ja til at omdanne min enkeltmands konsulentvirksomhed til et softwarehus, der udviklede et program, som kom til at dække en tredjedel af Danmarks behov, og udviklede sig til 45 medarbejdere. Derfor var jeg godt klar over, at det nok også denne gang var vigtigt at lytte til min intuition. At jeg modtog denne voldsomme besked i Argentinas storslåede natur og dybe ro, langt hjemmefra, gav god mening for mig, fordi jeg her var mere lydhør.

Med ét opdagede jeg, at en af bræerne tæt på mig lignede et vandfald, som for mig symboliserer vores indre kilde af visdom. Det betragtede jeg som en opfordring til at lytte til min indre stemme. Alligevel begyndte jeg på rationel vis at tænke mig frem til en forståelse af beskeden ved at opstille fordele og ulemper. At flytte til København kunne bestemt være dejligt, tænkte jeg. Så kunne jeg bo tæt på mine sønner og deres børn. Jeg havde tre snart fire børnebørn. Jeg ville kunne hente dem fra dagpleje, børnehave og senere fra skole. Jeg ville kunne være sammen med dem, når de havde brug for det. Vi ville kunne være sammen i kortere perioder og ikke altid i mange dage. Børnebørnene ville kunne komme og male hos mig. De ville kunne lære mig at kende gennem mit maleri og mit galleri og ikke kun som gæst uden at fornemme, hvad jeg laver, og hvad jeg interesserer mig for. Jeg ville kunne give dem min omsorg. Mine sønner og jeg ville bedre kunne hjælpe hinanden. Jeg ville blive fri for at rejse langt for at være sammen med dem og ville være fri for at bo i en kuffert, når jeg ville besøge dem. Jeg ville også kunne være med til at skabe større sammenhold i familien.

På den anden side syntes jeg, at det var en skør idé. Jeg havde indrettet galleri i min bolig og havde netop lagt nyt tag på huset og lavet andre forbedringer. Jeg havde holdt stor fernisering af mit galleri, hvor der kom rigtig mange gæster fra både Jylland, Fyn og Sjælland. Mange virksomheder i Svendborg kom forbi og købte mine malerier, når de indrettede ny kantine eller lignende. Virksomheder på Fyn holder nemlig af at bruge lokale kunstnere, og jeg var blevet et kendt navn i området. Fyns Amts Avis skrev ofte om mig, og mit hus var netop blevet omtalt med flere sider i Fyens Stiftstidende. Jeg havde tillige mange gode venner i området. Der foregik en indre kamp i mig. Ville jeg kunne finde venner i København? Ville jeg kunne sælge mine malerier.

 Billede 2

Da jeg kom hjem fra Argentina, blev beskeden ved med at poppe op og nærmest bombardere mig. Som om den ville fortælle mig, at det var meget vigtigt, at jeg lyttede og tog den alvorligt. Jeg prøvede stadig rationelt at opstille fordele og ulemper ved en flytning, men det førte ikke til et overbevisende svar for mig. Så kom jeg pludselig i tanker om at gribe mine farver. Jeg fandt et stort gammelt maleri, Bjergstien, som jeg godt ville male over.
Billede 3

Det `at male over´ forærer mig mange uventede motiver. De dukker op fra det ene lag til det næste og giver vigtige budskaber. Efter min overmaling var billedet blevet overvejende blåt og jeg så en stor fugl stående på et klippeudspring. Det virkede, som om fuglen overvejer, om den tør springe ud i det store ukendte. Jeg gav billedet titlen `Spring i det ukendte´, side 75. Jeg mærkede, at billedet ganske afspejlede den situation, jeg befandt mig i. Billedet viste mig, at jeg klamrede mig til det kendte og trygge, som umiddelbart var det letteste. Det kræver mod at springe ud i det ukendte, også selv om himlen er blå og smuk og måske rig på muligheder. Hvis vi vover at springe, ligger der ofte gaver gemt til os. Måske opdager vi, at vi lander solidt på fødderne, og at vi ikke står så faretruende alene. Når det ender godt, kan det hjælpe os til at stole på vores intuition, næste gang den fører os ad ukendte stier.

Intuition er sand erkendelse. Den er knyttet til vores væren og forbundet med noget, der er større end os selv. Universet. Gud. Ved at turde handle på intuitionen viser vi den tillid og respekt, og dermed skaber vi grobund for at få flere intuitioner. Pludselig opdagede jeg i fuglens mørkeblå venstre vinge en lyseblå sommerfugl. Det gav mig tillid, for en sommerfugl er tegn på forvandling. Alligevel var jeg stadig meget i tvivl, om jeg skulle følge beskeden. Det ville være en meget indgribende ændring for mig.

m053

I flere uger gik jeg og betragtede det store maleri `Spring i det ukendte´ fra forrige kapitel. Beskeden om, at jeg skulle flytte til Nordsjælland, blev ved med at kalde på mig. Jeg var stadig meget i tvivl. En dag, mens jeg gik rastløs op og ned ad gulvet og endnu engang forsøgte med rationelle tanker at afgøre, hvad der var bedst for mig, sagde jeg højt: `Hvad er det rigtige for mig at gøre? ´ . Straks mærkede jeg, at mine skridt blev mere beslutsomme. Mine arme svingede fastere, og min gang blev fast og målrettet. Da greb jeg et lille maleri, som jeg godt ville male over, og der fremkom en meget speciel person, som gik frejdigt fremad.

m402 uden ramme

Efter at have malet dette billede, blev jeg fyldt af den ene følelse, at det ville være herligt at bo i nærheden af mine sønner. Jeg kunne støtte dem og træde til, når de havde brug for mig, og jeg kunne blive en del af både deres og børnebørnenes hverdag. De ville tilsvarende let kunne komme og besøge mig og lære mig bedre at kende. Med ét var jeg overbevist om, at jeg ville flytte. Jeg tænkte ikke mere på argumenterne imod. Mærkede ikke længere tvivlen. Mærkede intenst, at det var rigtigt og vigtigt for mig at flytte. Jo hurtigere, jo bedre. Igen konstaterede jeg, hvor sikker og overbevist jeg bliver, når jeg får en besked gennem mine malerier. Jeg gav straks maleriet titlen `På rette vej´.
Jeg lagde mærke til, at jeg på maleriet går i pasgang. hvilket betyder, at højre arm og højre ben er fremme samtidig. Pasgangen understregede for mig, at jeg var meget målrettet og sikker. Maleriet viste mig, at jeg var `på min rette vej´.
Øverst i billedet opdagede jeg et gult felt. Det var en rest fra det gamle underliggende maleri. Her så jeg to øjne, der skuede tilbage. Det forstod jeg sådan, at personen er velvidende om, at der er meget, der må siges farvel til. Jeg forstod, at Svendborg og alt, hvad jeg havde opbygget i denne by skulle lægges bag mig. Tilbageblikket og den fremadrettede krop viste mig, at flytningen var et bevidst og målrettet valg. Jeg lyttede til min intuition og `sprang i det ukendte´, og jeg har aldrig fortrudt den beslutning

Maleriet `På rette vej´ er blevet et vigtigt ikon for mig, som jeg bliver ved med at male. Det er blevet til mange udgaver af `På rette vej´. For eksempel en person, der går syngende og glad af sted. Mange køber det som gave til konfirmander, studenter, dåb – til situationer, hvor de gerne vil markere, at personen er på sin rette vej. Selv lever jeg efter hver dag at mærke, om jeg er på min rette vej, og jeg lever for gennem mine kurser og mine foredrag at inspirere andre til at komme ind på deres rette vej ved at lytte til deres indre stemme.

Næste kursus i  Mindful Maling weekenden 11-12. marts

Når du er på kursus i  Mindful Maling, starter vi i mine stuer med, at du fortæller om, hvad du forventer at få ud af kurset. Derpå fortæller  jeg om, hvad kurset kan give dig. I stuerne danser vi fri dans til musik, for at få rystet eventuelle blokeringer ud af kroppen. Efter nogle energiøvelser mediterer vi, inden vi går i mit atelier for at male.

Galleri Pind 4   GalleriPind (2)


Mens du maler, bliver du så dejlig optaget, at du glemmer alt fra din dagligdag. Efter kurset er du aldrig mere bange for at gå i gang med et nyt lærred, og aldrig i tvivl om, hvad du skal male, for det kommer automatisk til dig, når du blot følger nogle få regler. 

Vi maler med hænderne. Vores hænder er magiske. Og hænderne kan bruges både med fingene, med neglene og med håndfladen. Det gør de figurer, som opstår, spændende diffuse.

Hvis du fik at vide, at du skulle male fugle siddende på en ledning, ville du nok pusle mere med præcisionen. men det er jo netop det slørede, som giver maleriet karakter. Når figurer dukker op, er det også vigtigt at være nysgerrig og spørge, hvad den figur mon vil fortælle mig.

De fleste malerier "fremkommer af sig selv". Når jeg betragter det færdige maleri, fortæller det mig, hvad det vil hedde, og derved skabes maleriets historie.

Du kan læse om kurserne her

Du kan se andre datoer for kurserne her

På kurset kan du købe min bog "Kunsten at se i i natur og maleri" for 139 kr (normalprisen er 199 kr). Her kan du læse om bogen.

 

På glædeligt gensyn til kurset i Mindful Maling 
Forhåbentlig allerede lørdag-søndag 11-12. marts.
Anne Grethe Pind

mobil 4053 4424
grethe@galleripind.dk

www.galleripind.dk